Når barndommens utrygge tilknytning skaber drama i dit parforhold

Et af de mest almindelige og alligevel forholdsvis ukendte problemer, jeg møder i parterapien, er utrygge tilknytningsmønstre grundlagt i barndommen. Knap halvdelen af vi danskere har et utrygt tilknytningsmønster, som let skaber store problemer i vore voksne kærlighedsrelation.

Mange par oplever, at de bliver ved med at falde i de samme konflikter. De skændes om de samme ting, føler sig misforstået eller fjerner sig fra hinanden – selvom de egentlig elsker hinanden og gerne vil have det til at fungere. Ofte handler det ikke om manglende vilje eller kærlighed, men om utryg tilknytning.

Tilknytning handler om, hvordan vi har lært at være i følelsesmæssige relationer. Det er noget, vi udvikler tidligt i livet, og som vi ubevidst tager med os ind i voksenlivet og parforholdet.

Hvad er tilknytning?

Som børn er vi afhængige af, at voksne passer på os, trøster os og hjælper os med at regulere følelser. Ud fra de erfaringer vi gør os i barndommen. danner vi en ubevidst opfattelse af, hvad vi kan forvente af andre – og af os selv i relationer.


Spørgsmål som:

  • Er andre der for mig, når jeg har brug for dem?

  • Er jeg værd at elske for den jeg er?

  • Skal jeg klare mig selv, eller kan jeg læne mig op ad andre?

Svarene på disse spørgsmål former vores tilknytningsmønster, der er dybt .

Tryg tilknytning – når relationer føles sikre

Mennesker med tryg tilknytning har typisk erfaret, at deres behov blev mødt nogenlunde stabilt. De kan være tætte uden at miste sig selv og kan være alene uden at føle sig forladt.

I parforhold betyder det ofte, at man:

  • Tør udtrykke behov og følelser

  • Kan håndtere konflikter uden at gå i panik eller lukke ned

  • Har grundlæggende tillid til relationen

Men mange, der opsøger parterapi, kæmper med en utryg tilknytning.

Utrygge tilknytningsmønstre – når gamle mønstre aktiveres

Utryg tilknytning opstår ofte, hvis omsorgen i barndommen var uforudsigelig, fraværende eller overvældende. Det betyder ikke nødvendigvis, at man har haft en “dårlig” barndom – men at ens følelsesmæssige behov ikke altid blev mødt på en måde, der var nødvendig, for at skabe indre tryghed i barnet.

Der findes tre forskellige former for utryg tilknytning:

  • Utryg ængstelig/ambivalent

  • Utryg undvigende/afvisende

  • Utryg desorganiseret

Ængstelig/ambivalent tilknytning – frygten for at blive forladt

Mennesker med ængstelig tilknytning længes ofte meget efter nærhed, men er samtidig bange for at miste den. De kan være meget opmærksomme på partnerens signaler og hurtigt tolke afstand som afvisning. I parforhold kan det vise sig som:

  • Behov for meget bekræftelse

  • Frygt for, at partneren mister interessen

  • Stærke følelsesreaktioner i konflikter

Baggrunden er ofte erfaringer med omsorg, der var ustabil: nogle gange nær, andre gange fraværende.

Undvigende tilknytning – behovet for afstand

Mennesker med undgående tilknytning har ofte lært, at det er sikrest at klare sig selv. Følelsesmæssig afhængighed kan føles ubehagelig eller truende. I parforhold kan det komme til udtryk ved:

  • Svært ved at tale om følelser

  • Trækker sig fysisk eller følelsesmæssigt under konflikter

  • Føler sig hurtigt kvalt af krav om nærhed

Baggrunden er ofte erfaringer, hvor følelsesmæssige behov ikke blev mødt – eller hvor man blev mødt med afvisning, når man havde brug for trøst.

Desorganiseret tilknytning – når nærhed både tiltrækker og skræmmer

Nogle mennesker oplever både en stærk længsel efter nærhed og en lige så stærk frygt for den. Det kan skabe meget indre uro og forvirring i relationer.

I parforhold kan det føre til:

  • Uforudsigelige reaktioner

  • Intense konflikter efterfulgt af fortrydelse

  • Skift mellem at klamre sig og skubbe væk

Dette mønster hænger ofte sammen med tidlige erfaringer, hvor omsorgspersonen selv var en kilde til både tryghed og utryghed.

Hvorfor skaber utryg tilknytning problemer i parforhold?

Når to mennesker med utryg tilknytning finder sammen, aktiverer de ofte hinandens sår. Den ængstelige kan føle sig forladt af den undgående, og den undgående kan føle sig presset af den ængstelige. Begge reagerer ud fra et dybt, ofte ubevidst behov for at beskytte sig selv.

Det er sjældent ond vilje – det er gamle strategier, der engang var nødvendige, og som nervesystemet husker.

Håb og forandring

Den gode nyhed er, at tilknytningsmønstre ikke er fastlåste. Selvom vores mønstre er grundlagt tidligt, er de ikke støbt i beton. I parterapien arbejder vi hen imod det, man kalder "tillært tryg tilknytning". Det handler om at blive bevidst om sine mønstre og lære at finde en balance, hvor man både kan være sig selv og være tæt på en anden. At forstå sit eget og sin partners mønster kan skabe mere medfølelse, mindre skam og bedre dialog. Parterapi handler derfor ikke kun om at løse konflikter, men om at skabe mere tryghed. Når trygheden vokser, bliver kærlighed ikke noget, man konstant skal kæmpe for – men noget, man kan hvile i.

SHARE

Book en gratis afklarende telefonsamtale nu!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få besked om foredrag, inspirerende blogindlæg og podcasts.

©Sagafryd Solution I/S, Sundsgårdsvej 14, 5772 Kværndrup
CVR 41752351