Har jeg stress? Lær signalerne at kende her...

Signaler på stress

Stress viser sig gennem fysiske, psykiske og adfærdsmæssige ændringer.

Det er vigtigt at reagere på disse signaler.

• Fysiske signaler: Hovedpine, hjertebanken, svedeture, svimmelhed, mavesmerter, nedsat lyst til sex og nedsat immunforsvar.

• Psykiske signaler: Træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, anspændthed, ulyst, angst og depression. Depression er den hyppigste psykiske følgesygdom af stress.

• Adfærdsmæssige signaler: En stressramt kan pludselig virke usamarbejdsvillig, kritisk eller ændre adfærd i hjemmet.

Sådan spotter du en stressramt kollega

Det kan være svært at se stress hos andre, men her er fem typiske tegn:

• Ubeslutsomhed: Personen virker forvirret og glemmer aftaler.

• Fylder mere: Taler højere, hurtigere og reagerer mere aggressivt/hektisk.

• Trækker sig: Undgår kolleger, dropper møder og bliver indadvendt.

• Opgivende: Virker uengageret og når ikke sine deadlines.

• Irritabel og træt: Mister sin humoristiske sans og virker udkørt.

Håndtering af stress

Selvom stress på arbejdet ofte kræver fælles løsninger, er der ting, man selv kan gøre for at forebygge og håndtere det:

• Skab overblik og prioritér: Start dagen med at danne dig et overblik. Vær realistisk omkring tiden. Prioritér opgaverne og afklar med din chef, hvad der er vigtigst.

• Planlægning: Læg de krævende opgaver, når du arbejder bedst. Sørg for kun at planlægge ca. 60 % af tiden, så der er plads til uforudsete ting.

• Gør én ting ad gangen: Afslut opgaver før du starter nye for at bevare koncentrationen.

• Hold pauser: En gåtur, frisk luft eller blot en kop kaffe kan give ny energi.

• Sund livsstil: Motion "forbrænder" stresshormoner. Spis frokost, drik vand og spar på kaffe og cigaretter.

• Kommunikation: Tal om det. Det reducerer stressfølelsen at dele den med andre. Bed om hjælp i stedet for at skjule problemet.

• Adskil arbejde og privatliv: Planlæg også din fritid, så den hænger sammen med familiens ressourcer og økonomi.

Tilbage til arbejdet efter stress

Når en kollega vender tilbage efter en sygemelding, er det vigtigt med en god start:

• Hurtigere tilbage: Det er ofte godt at komme hurtigt tilbage, men ikke på fuld kraft.

• Fleksible rammer: Start evt. på nedsat tid og trap langsomt op.

• Konstruktiv kritik: Den hjemvendte har brug for ærlig feedback for at ændre uhensigtsmæssige mønstre.

• Ændrede vilkår: Man må ikke vende tilbage til præcis de samme opgaver og mønstre, der udløste stressen.

• Tålmodighed: Det tager tid at komme op i fuldt gear igen.

Fakta om stress i Danmark

Stress er et betydeligt samfundsproblem med store omkostninger:

• Hvert år er der 1½ million ekstra fraværsdage pga. stress.

• Stress medfører 30.000 hospitalsindlæggelser og 500.000 kontakter til egen læge årligt.

• Det anslås, at der er omkring 35.000 sygemeldinger dagligt pga. stress.

• Hvert år dør 1.400 danskere af stress.

• Flere kvinder (33,6 %) end mænd (24,5 %) oplever et højt stressniveau, men som tallene viser er det en myte, at mænd ikke får stress.

• Flere end tre gange så mange mænd som kvinder begår hvert år selvmord som følge af ubehandlet stress.